Der er et nyt løb i kalenderen:
Offroad Duathlon søndag den 17. april.
Det løb skal nævnes, fordi der er yours truly, som med ærefrygt har taget imod den store opgave, at lægge ruten til løbet.
Mtb-duathlon er en sjov afart af de "almindelige" duathlon-løb som køres på landevejen. Til en mtb-duathlon forgår løbeturen i skoven, og cykelruten er en "rigtig" mtb-rute. Skiftezonen ligger naturligvis i et idyllisk stykke skov.
Løbet har to distancer:
Kort: 2,5 km offroad løb – 10 km teknisk mtb – 5 km offroad løb
Lang: 5 km offroad løb – 20 km teknisk mtb – 10 km offroad løb
Det betyder, at der både er plads til de hårde nysere, som vil være i gang i lang tid - og til de mere menneskelige, som bare vil udfordre sig selv i et smukt løb.
Jeg kan ikke fortælle præcis, hvor ruten går - for jeg har ikke fundet det bedste sted endnu.
Men det bliver i en af skovene omkring København, og jeg kan love, at det bliver en rute som er lækker, hård og dejlige et gennemføre.
Løbets hjemmeside udvikler sig dag for dag - tilmeldingen er også åben.
Jeg håber, vi ses til løbet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar