Tak for perspektiv

Jeg er en fa'ens ka'l.

Ingen tvivl om det. Jeg løber, når der er koldt, sejler i kajak, når der er modvind og cykler, når mudderet er knæhøjt.

Men fååårk hvor er det ingenting i forhold til de mænd her:



Jeg kan ikke sige andet end: Den gang i 60'erne var mænd sgu mænd. Vi er andre er pussenusede drengerøve, der cykler i vores dyre farvekoordinerede cykeltøj og kommer hjem til vores centralvarmede lejligheder, når vi er færdige med træning.

De fyre der er så seje, at Jens Voigt ville sige: "Zey are tuff guys - I vant to do zizz".

Bemærk lige at der ikke er en eneste af dem i lange bukser. Der er et par stykker med lange ærmer, men de har sikkert fået bank af de andre efter løbet.

Sælges: Hope Mono Mini-bremser

28/10: SOLGT - SOLGT - SOLGT - SOLGT - SOLGT - SOLGT - SOLGT - SOLGT

Jeg sælger et sæt komplette Hope Mono Mini-skivebremser, som har tre år på bagen.

Farven er sølv og grebsklinge i alu. Der medfølger 2 x 160 mm Hope rotor - let slidte. Sættet er nyserviceret og klar til brug. Der medfølger en hel masse reservedele og et (bla 2 x braided hose - 1 monteret på bagbremsen, dog med sort krympeflex, og 1 ubrugt til forbremse, div fjedre, støvhætter og adapetere). Desuden medfølger supernemt bleed-kit (får tryk fra en cykelslange) og olie.
Pris: 900 kroner + evt porto.

Jeg har kun ejet dem et år, og jeg er superglad for dem: De er nemme at servicere og bremser let og kontant. De sælges KUN fordi. der er dumpet et godt tilbud ned i skødet på mig, som jeg skulle være et skarn, hvis jeg afslog.

Bremserne befinder sig på Amager.

Kontakt: thurek@gmail.com

Billeder her:

Enter næste generation

Hehe, min søndag blev blandt andet brugt på en tur på vores lokale BMX-bane med min ældste søn Kasper på 3,7 år:



Den stolte Kasper blæste konkurrenterne af banen (vi var godtnok de eneste på banen den dag) og kunne indtage toppen af skamlen (med den blå Puky-cykel i sponsorglad position):


Så mangler jeg bare at få en datter, så har vi et komplet adventurehold.

Sport i 2eren

'Bare rolig, jeg skal ikke i vandet i dag'

Den sætning faldt som svar på min vurdering om, at jeg på en skala fra 1 til 10 i usikkerhed lå på en klokkeklar 7er.

Situationen var denne: Jeg skvulpede rundt i går eftermiddag i Københavns havn i A) et helvedes blæsevejr og B) i en dobbelt tur-kajak sammen med Simon "Jeg er en bad ass i kajak" Andersen.

Og hans sætning beroligede mig mig overhovedet ikke.

Men som turen skred frem fandt jeg både ud af at jeg ikke ville skvatte i vandet (No thanks to you, havnebus!) og at det er superfedt at ro i en K2 - kajak-kodeordet for en dobbeltkajak.

Det var den her, vi var afsted i:



Den mest positive overraskelse var, at Simon også kunne få noget ud af turen. Vi roede 5 minutters tempo-intervaller med mig forrest og ham bagerst.

Simon er flere længder bedre end mig i kajak, og jeg havde troet, at det ville spilde hans tid, at han skulle afsted med en (trods alt) rookie som mig.

Men at dømme på hans prusten, fik han også pulsen op, og som en ekstra bonus til mig kunne han sidde og fornøje sig med at rette på min teknik, da han jo fra sin plads på bagerste parket havde et detaljeret billede af alle mine små teknik-fejl.

Så ud over at jeg skulle ro stærkere, end jeg nogensinde har gjort før, gjaldede Simon i bedste drill sergeant Hartmann-stil:

'Op med hagen!'
'Ind med venstre albue!'
'Højere frekvens'

Så ud over supergod træning, fik jeg også en teknik-lektion der er penge lige ind på kontoen.

På trods af at jeg var ret koncentreret om ikke at skvatte i vandet, så lykkedes det mig alligevel at vende mig om et kort sekund og knipse et billede af vores slipstrøm:

Besøg hos Salomon

Jeg var forbi Salomon Danmark i dag i anden sammenhæng og fik lige et kig på nogle af nyhederne til 2011.

Der kommer et større sammendrag senere, men én af de spændende nyheder var på sko-fronten, hvor der kommer en goretex-udgave af Speed Cross 2:


Annoncelink:
En af mine yndlings-rygsække, Inov-8 Elite 15, koster lige for tiden under 300 danske kroner på Wiggle. : http://tidd.ly/ff60a904.

Thures 5 tips til fornøjelig natte-kørsel

Som det kom frem i går, slog det mig pludseligt, hvor naturligt det er blevet for mig at træne om aftenen - også når det er bælgravende mørkt. Og også på mine cykler.

Jeg fandt også ud af, at det ikke er alle, der har det sådan, og da jeg havde lagt hovedet lidt i blød, flød der pludseligt 5 tips til fornøjelig natte-kørsel ud.

Her er tale om tips til landevejs-raceren. Mountainbiken er et kapitel for sig - den må I få en anden gang.

Tip nummer 1: Få en ordentlig lygte

Det er det allervigtigste. En god og stærk lygte er nødvendig for, at du først og fremmest kan se hvor du kører. Dernæst skal biler, motorcykler, knallerter og andet godt kunne se dig. I god tid. Derfor skal der blus på.

For tiden tester jeg en lygte fra svenske Mila:


Den koster 2000 kroner og – synes jeg – giver en rigtig god performance for pengene.

2000 kroner!!! Siger du måske.

Ja! For hvis du vil kunne nyde din træning om aftenen, så koster det altså noget.

Tip nummer 2: Lad Ipod’en blive hjemme

I hvert fald i begyndelsen. Sagen er, at når du træner i mørket, så bliver du udfordret på én af de sanser du ellers normalt kan stole på: Synet. For i mørket har du ikke det ubegrænsede udsyn du ellers har. Og så er der ingen grund også at sætte hørelsen på overarbejde.

Endvidere er det vigtigt at du kan høre trafikken. Det er ærgerligt at ende som statistik, fordi du ikke hørte en tåbe uden lygter eller andet grimt. Si'r det bare.

Nyd i stedet for stilheden og hvis det bliver for uudholdeligt så læs næste råd.

Tip nummer 3: Kør kortere end du plejer

Skær din nattetræningstid ned med 30 til 50 procent i forhold til hvad du plejer at træne.

Altså: Hvis en ”normal" træning for dig er en to-timerstur, så kan du nøjes med en time til halvanden, når du kører i mørket.

Hvorfor? For det første fordi, at hvis du ikke er vant til mørket, kommer hjernen og dermed kroppen på rigeligt overarbejde, når du er ude. Så hvis du vil være sikker på, at du er frisk nok til at kunne reagere hurtigt, hvis der skulle ske en ulykke, nytter det ikke at være fuldstændig smadret. Det kan du ordne i weekenden i dagslys.

Dernæst må jeg krybe til korset og indrømme at aftenstræningen kaaan være en smule kedelig – simpelthen fordi der ikke er noget at kigge på, fordi der er mørkt.

Og allersidst fordi der er koldt. Hvilket fører os til råd nummer 4.

Tip nummer 4: Klæd dig ordentligt på

Beklædning om vinteren og dermed til mørke-kørsel er et uudtømmeligt emne, så I må nøjes med de to grundlæggende principper:

Nummer 1: Beskyt kroppens ekstremiteter - det vil sige fingre, tæer, ører osv. De er længst væk fra hjertet og derfor skal blodet bevæge sig længst for at varme dem op. Det er sjældent farligt at fryse ekstremiteterne, men det gør jæklans ondt og kan forvandle en god cykeltur til en elendig cykeltur. På handskefronten bruger jeg sådan nogle her:


Og på fødderne bruger jeg uldsokker og vandtætte sokker.

Nummer 2: Varmt inderste lag, vindtæt yderste lag. Det er det der hedder to-lags-princippet og går ud på at man skal have ... ja ... to lag tøj på: Det inderste skal være varmt, det yderste skal beskytte mod vind og regn. Ikke så meget hokus pokus der - bortset fra at forbløffende mange tager et for tyndt inderste lag på - og virker helt overraskede, når de siger at de fryser.

Tip nummer 5: Vær beredt

Hvis ikke du vil ende med at stå i en vejside, kold og våd, mens du bander og svovler over en punktering eller en lygte der er gået ud, så skal du forberede dig ekstra godt til mørketræning.

Det vil sige ikke noget med at tage af sted mens ”du tror”, at lygten er ladet op. Eller at du ”vistnok har en slange med”. Sørg for at mobil-telefonen er med og at den er ladet op. Sørg for at have sådan et sæt her med:


Og en pumpe, så du kan klare en punktering. Og sørg for at have en back up lygte med, så du kan klare turen hjem, hvis den store lampe går ud.

Og smut så ud og leg!

Har du spørgsmål til mine tips? Manglede der noget? Så smid en kommentar - alle får svar.

Annoncelink:
Jeg kører med den lille Joystick fra Exposure Lights. Den koster omkring 1400 kr. på Wiggle

Heart of Darkness

(Læser-information: Alle navne i dette indlæg er blevet ændret for at beskytte de uskyldige.)

I går fandt jeg ud, af præcis hvor usædvanlige én af mine hobbyer er. Historien starter, da jeg mandag tager til Aalborg et par dage, for at besøge min mor.

Lejligheden skal naturligvis benyttes til lidt træning med de folk, jeg kender på de kanter. Da tilfældet vil, at jeg har min yngste søn med på turen også så foregår træning – som sædvanligt for mig – om aftenen.

Derfor aftaler jeg med en god bekendt, at vi skal træne. Han er adventure-racer, men træder en habil landevejs-pedal, så aftalen er, at vi skal køre på racer.

Vi kan kalde ham ”Jan”.

I løbet af tirsdagen har jeg denne samtale med "Jan":

Jan: Jeg er klar til at køre kl. 17 i aften.

Mig: Jeg kan først køre når Jeppe er lagt. Men jeg kan være hos dig kl. 20, så kan vi køre et par timer.

Jan: Klokken otte. Jamen der er det jo mørkt.

Mig: Ja og hvad så. Jeg har en ordentlig lygte med til dig. (Red: Det havde jeg rent faktisk).

Jan: (…)

Mig: Du har sguda kørt om natten til adventurerace.

Jan: Ja, men det var mest i skoven og sådan noget. (indsæt stilhed). Ja, men så må vi køre nordenfjords (red: ”Nord for Limfjorden” forklaret på nordjysk), for der er der cykelstier, vi kan køre på.

Mig: Cykelstier? Hva’ fa’en vi skal bare ud og træne?

Jan: Helt fint, vi ses i kryds X kl. 20.00 så.

Jeg studsede ikke mere over samtalen før kl. 16.12, hvor denne sms fra ”Jan” tikkede ind:

”Jeg har ikk udgangs tilladelse til at cykle kl 20 du kan ikke lokkes med her kl. 17”

Nu kender jeg denne ”Jan” ret godt, og han er altså ikke en bangebuks. Men noget kunne tyde på, at han lige skulle overvinde noget for at smutte ud i nattemørket på de smalle dæk.

Og med det samme slog det mig, hvor vant jeg er blevet til at cykle efter mørkets frembrud.

Det er helt naturligt for mig at gøre det her klar:


Og bare trille afsted.

Siden jeg fik børn, og al min frie tid med et slag blev inddraget, har jeg vænnet mig til at træne efter 20, når der er ro. Sommer og vinter.

Jeg skænker det ikke en tanke. Men det gjorde jeg på mine to timer alene rundt i Nordjylland på min cykel i går mellem kl. 20 og 22.

Og hvilken tur. På de to timer mødt jeg i alt fire biler på de veje, hvor der ikke er cykelstier.
Jeg kørte igennem tåge. Skovstykker, hvor temperaturen steg mærkbart. Jeg overraskede en ræv og to, der sad i en grå Renault og snavede.

Og på et tidspunkt vendte jeg mig vredt om for at se, hvorfor bilen bagved mig ikke overhalede. Kun for at opdage at det var månen, der skinnede så stærkt, at jeg troede det var to forlygter bag mig.

Kort sagt: Jeg havde en fantastisk nattetur.

Så til ære for ”Jan” (og andre der måske kigger med) kan I glæde jer til i morgen, hvor jeg kommer med:

Thures 5 tips til fornøjelig natte-kørsel.

Annoncelink:
Jeg kører med den lille Joystick fra Exposure Lights. Den koster omkring 1400 kr. på Wiggle

Test: Salomon Fast Wing Hoody

Det var både godt og skidt, at Salomon ikke nåede at sende mig et test-eksemplar af deres Fast Wing Hoody til løbet i Skotland:


Skidt fordi jeg virkelig savnede en let overtræksjakke til det løb, men godt fordi jeg nu har fået den testet i hoved og røv til inlinere, kajak og løb.

Fast Wing Hoody er en let overtræks-jakke, som er beregnet til at tage på, når vejret bliver for hårdt til ikke at have overtøj på, men stadig ikke er så vildt, at der skal en ”rigtig” skal-jakke til.
Jakken er lavet i Salomons eget stof, som de kalder Clima Wind Superb B.

Den er lavet med én lomme, en brystlomme på venstre side. Den har en dobbelt-funktion som pakke-lomme, så man kan krølle jakken sammen, når den skal være i en lomme eller taske:

Lommen har et elastik, så man kan spænde jakken på armen eller i bæltet.

Efter at have kørt og løbet i den i både blæsevejr, stille vejr og regnvejr og haft dem med på havet to gange er mit overordnede indtryk, at jakken er rigtigt vellykket.

Jakkens præmis er, at du har en Fast Wing Hoody med, når du er på løbe- eller cykletur uden overtrækstøj, og vejret er ustadigt.

I den situation er der to features ved jakken som gør, at den tager kegler:

Hætten:
Et kæmpe plus fordi når du har brug for jakken, har du brug for at blive pakket helt ind – og det vil sige hovedet også:


Indsnørings-systemet:
Et problem med denne type superlette jakker kan være, at de er lavet til at tage uden på andet tøj, og derfor er pasformen alt for rummelig. Det kan gøre, at jakken blafrer, men Fast Wing Hoody ligger sig pænt i midten og har nemme indsnøringsmuligheder, som gør den nem at få tilpasset.

Jakken poser en lille smule på mig – til trods for at jeg bestilte en størrelse Small, hvor jeg normalt bruger Medium. Til gengæld virker en fiks lille detalje med en elastik-strop, som går rundt om tommelfingeren, ret godt og er med til at modvirke at ærmerne blafrer for meget. Så jakken slipper for yderligere tiltale på den konto:


Materialet er Salomons eget, og gør det overordnet rigtigt godt. Det stopper vinden, men er samtidig så åndbart, at man sagtens kan arbejde hårdt i jakken (løb, cykling og inlinere) uden at man koger over og bliver våd af sin egen kondens.

Stoffet er meget blødere end andre jakker i den kategori og virker lidt som et meget tyndt softshell-materiale. Det er gået lidt ud over vægten, som med 170 gram er høj i forhold til de superlette, men jeg synes ikke det trækker ned, da det giver både varme og beskyttelse: To ting man virkelig har brug for i en overtræksjakke.

Der er andre grunde til, at vægten ligger en kende over de letteste på markedet. Det kan man blandt andet takke elastiksnørerne, den høje krave og hætten for. Det er alle tre tekniske features som trækker op på skalaen, så den er fuldt ud tilgivet at den vejer næsten 100 gram mere end eksempelvis Montane Aero Smock.

Jakken er designet så den er meget kort på bagsiden:

Det er godt når du løber, kører på inlinere eller trekker, fordi jakken ikke kravler op og folder på ryggen. Til gengæld får bagdelen ikke al den beskyttelse, den har brug for, når man sidder udstrakt på cyklen. Så hvis du bruger 90 procent af din udetid på cyklen, skal du overveje en dedikeret cykeljakke.

Alt i alt:
Fast Wing Hoody er et rigtigt godt køb. Den er ikke den letteste, men de ekstra gram gør at her er tale om en jakke som du rent faktisk kan bruge når du er afsted – og ikke bare har liggende i rygsækken.

Fakta:

Model: Salomon Fast Wing Hoody
Farver: Gul + blå + sort
Størrelser: Small - XXL
Pris: 1000 kroner.

Test-parametre:

Funktionalitet: 4/5
Pasform: 3/5
Value for money: 4/5
Over all: 4/5


Annoncelink:
En af mine yndlings-rygsække, Inov-8 Elite 15, koster lige for tiden under 300 danske kroner på Wiggle. : http://tidd.ly/ff60a904.

Sådan undgår man at blive rigtigt skadet

Da jeg kom hjem fra Skotland for 14 dage siden, kunne jeg godt mærke, at jeg havde lavet en Maveric:

Your ego is writing checks your body can't cash sound clip Top Gun sound clips

Jeg pressede citronen mere end den kunne klare og betalte prisen: Overbelastning.

Selv på en kort tur på cyklen kunne jeg efter små tyve minutter mærke den brændende fornemmelse omkring knæskallen på begge knæ.

Jeg kender fornemmelsen og ved, hvad den betyder: Det er første tegn på at et godt gammeldags løberknæ er på vej.

Hvad gør den kloge adventure racer så?

Her er mulighederne:

A: Slapper af med træningen og kører det løb ugen efter, som han havde glædet sig rigtigt meget til?

Eller

B: Slår iskoldt vand i blodet, giver sin dyrtkøbte startplads væk og gør alt for at aflaste knæet?

Da jeg var ude at løbe her til aften, fik jeg bekræftet, at B var det helt rigtige valg.

Siden turen på cyklen et par dage efter Skotland-løbet, slog jeg nemlig helt bak og sendte knæene på en velfortjent ferie.

"Ferie" i min verden betyder så, at jeg spænder mine inlinere på i stedet, giver den gas i kajakken og rykker noget jern med overkroppen.

Det har jeg gjort i 14 dage, og her til aften kunne jeg så nyde frugterne: Jeg kunne løbe en stille tur uden de fjerneste smerter i knæet.

Målet = Jeg har lige undgået at få en full blown sportsskade.
Midlet = Jeg lavede 'bare' noget træning, der aflastede overbelastningen.

Jeg læste engang et interview med en maratonløber, der var godt over de 70 år. Da han på et tidspunkt fik en skade, sagde hans læge til ham:

"Lige nu skal du vælge mellem, om du vil løbe de næste fjorten dage, eller du vil det løbe resten af året. For du kan ikke få begge dele."

Det hører selvfølgelig med til historien, at manden i sagens natur ikke har ligeså mange år tilbage som mig, men moralen er og bliver:

"14 dage med alternativ træning er bedre end 3 måneder med en skade."

Det må I gerne citere mig for.

Nu kan jeg så i ro og mag bruge de tre uger til at få benene helt op i gear inden det sidste store løb, The OMM i England.

På vandvognen

Røg sugda lige en tur på vandet i dag. Det er svært at lade være, når vandet ser sådan her ud:


Efter min tur i søndags, hvor jeg hægtede mig på Simon "Jeg er en bad ass i kajak" Andersen og Lars Bukkehave på en lille rundtur i havnen, er jeg blevet godt og grundigt kajak-inspireret.

Så inspireret at jeg har taget Simons opfordring om at skifte til en lidt sværere kajak til mig. Derfor satte jeg fra land i en Tracer, som ser sådan her ud på tegnebrættet:


Og sådan her i virkeligheden:


Traceren er ikke vildt meget hurtigere, end den kajak, jeg plejer at bruge, men den er noget mere ustabil, så den er god træning til "når jeg får lært at ro en rigtig kajak," som de 'rigtige' kajakroere siger.

En af grundene til, at den er mere ustabil er den spidse og runde snude:


Og på trods af det stille vejr, fik jeg da også min sag for, så jeg holdt mig til 2 omgange på min 3-kilometer rute i havnen.

Bagefter rykkede jeg lige 6 x 200 meters intervaller på indendørs-træneren:


... inden virkeligheden ringede på døren, og der skulle hentes børn.

Skåne-træning er nederen fordi:

Man skal tage de små vægte:



Og ja - de er til de biceps, der pryder mine cykelrytter-arme.

Den gode nyhed er, at jeg er ved at være mig selv igen efter Skotland og mine hygge-knæ-problemer.

Jeg beholder dog knæene på skåne-kost mindst én uge endnu, da jeg vil være helt sikker på, at de kan holde, før jeg begynder at løbe på dem.

Derfor holder jeg mig til tre aktiviteter for tiden:

• Inlinere
• Kajak
• Styrketræning

I den anledning rullede jeg små 30 kilometer i går aftes, og jeg var nede og have vinter-premiere på kajak-ergometeret i formiddags. Det blev til 5 x 200 meters-intervaller plus op- og nedvarmning. Og så lidt styrketræning bagefter.

Jeg kan godt lide de korte og hårde intervaller, så jeg har tænkt mig at blive ved med de korte på omkring 1 minut, men til gengæld langsomt bygge op med flere og flere af dem.

Sådan ser hverdagen ud op til næste kryds i kalenderen: Det legendariske bjergmarathon OMM i England som jeg skal løbe med John i sidste weekend af oktober.

Som situationen ser ud får jeg ikke mange løbe-kilometer i bogen inden da, men jeg sætter min lid til cross-træningens velsignelser og håber på det bedste.