Jeg håber edderma'me, jeg bliver stærkere af den omgang, for ellers var det et gedigent spild af god karakter og tandemalje!
Udover at jeg kørte 30 minutter langsommere end sidste år (og håbede til det sidste at alle de andre havde gjort det samme - men ak) kørte jeg samtlige 76 kilometer uden én eneste følgesvend.
Men ikke alene, for jeg havde selskab af en lille nagende stemme i mit baghoved, som til forskel fra mig havde en fest uden lige med at fucke med mig.
Den lange distance bød på fire omgange, og når man hænger med skuffen, er hver tur forbi mål et stort skilt bøjet i neon hvor der står: "Stå af, Thure. Stå og og brug dine kræfter over kagebordet."
Blink, blink, siger skiltet og stemmen i mit baghovede fik det rigtigt sjovt på min anden omgang:
"Stå af. Nøjes med tre omgange. Så kan du tage i kajakklubben i aften i stedet," lokkede den som en anden Cult-reklame.
Og på trods af at jeg ikke havde det mindste at træde med i dag, var der trods alt noget, der fik mig til at lukke hjernen ned, ved tredje målgang og starten på sidste af de 18 kilometer, ruten bestod af.
Hævnen kom omgående og fra en helt uventet vinkel:
"Hey, Thure, hvor mange omgange var løbet i grunden?" sagde stemmen triumferende.
"Øhh, fire," prøvede jeg at overbevise mig selv, mens tvivlen satte ind og jeg kom til at tænke over at jeg ikke havde set et øje i to timer.
"Er du sikker på at det ikke kun var tre," blev den ved, mens jeg fortvivlet og uden held prøvede at gange fire med 18.
Det kunne jeg ikke. Så prøvede jeg at dividere 76 med fire. Heller intet held der.
Jeg kørte videre indtil tvivlen fordampede, da jeg fik et glimt af ham her foran mig.
Han slog mig med en lille sjat sidste år, og jeg vidste han, skulle køre lang distance også.
Godt så! Så var det problem løst og jeg kunne vende tilbage til at bande over at luften langsomt men sikkert forsvandt fra mit forhjul, fordi jeg liiiige skulle prøve noget nyt dæk-noget af.
Efter 4 timer og et-eller-andet trillede jeg skeløjet over stregen, direkte ned i bilen og ned til en sms om, at den mindste har racer-røv igen.
Til gengæld spillede de den her, mens jeg trillede hjem:
:-)
